fbpx
Print Friendly, PDF & Email
Chefkonsulent og supervisor hos Albatros, Lene Warming

 

Lene Warming

 

Chefkonsulent og supervisor

 

Jeg glæder mig over at give følgeskab til mennesker, der tør flytte sig. Eller som vil udfordre modet til at gøre det.

 

Det gode følgeskab i professionelle samtaler er for mig båret af gensidig tillid og respekt – og det er forpligtet på at forløse så meget af det unikke potentiale, den enkelte rummer, som muligt. Gennem lige dele klarhed og nænsomhed.

 

 

 

Supervision er et ærligt møde

I ethvert supervisionsmøde ser jeg det som min fornemmeste opgave at skabe tillid – gennem nærvær, lydhørhed, anerkendelse og ærlighed. Jeg arbejder sjældent ens i to samtaler. Metoden og vejen vælger vi sammen.

 

Det vigtige i supervisionen er, at du finder nye og forløsende handlemuligheder ind i din situation og konkrete udfordring. Det kan du få gennem en fast styret samtale, hvor jeg bl.a. møder dig med reflekterende spørgsmål og konstruktive spejlinger. Gennem brug af reflekterende team eller andre refleksionsmodeller undervejs i samtalen. Eller med afsæt i en psykologisk profiltest (Jungiansk Typeindeks), som jeg er certificeret i brugen af, og som kan være indsigtsgivende for dig i relation til nogle af dine personlige handlemønstre.

 

Jeg er kandidat i kommunikation og har efteruddannet mig indenfor systemisk proceskonsultation og konfliktmægling. I de seneste 25 år har jeg arbejdet med processer og professionelle samtaler. Især dér, hvor der har været knaster eller blokerende udfordringer.

 

Jeg har særlig erfaring fra offentlige og kirkelige arbejdspladser, og jeg arbejder gerne på alle niveauer i en organisation.

 

Som underviser

Jeg nyder teori. I små bidder. Formidlet med enkle ord eller illustrationer. Med praksisøvelser og refleksioner ind imellem. Det har været min egen måde at lære på, og det er dén måde, jeg bedst lærer fra mig på.